tirsdag den 11. juni 2013

Hel kylling fyldt med citron og



Det skal du bruge
  • 1 frisk kylling (ca.1200 g)
  • 75 g smør
  • 1 tsk fintrevet citronskal (usprøjtet)
  • 2 små knuste fed hvidløg
  • 2 spsk grofthakkede friske rosmarinblade
  • 1¼ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 1½ citron i 10 både
  • ¾ tsk groft salt
  • Stegetid: Ca. 1½ time ved 175°.
  • Tilbehør: 1 broccoli snittet i tynde strimler.


Rens og tør kyllingen. Fjern vingespidser og gump tjek for rester af indmad i kyllingen. Rør smør med citronskal, hvidløg, rosmarin, salt og peber. Tag halvdelen af smørret fra og stil det tildækket i køleskabet. Put noget af smørret ind under skindet på kyllingen som nemt kan løsnes med fingrene. Gnid også kyllingen udvendigt og indvendigt med smørret. Læg citronbådene ind i kyllingen. Drys kyllingen med salt og læg den i en lille bradepande (ca. 20 x 28 cm) med brystet opad. Steg kyllingen midt i ovnen. Tag bradepanden ud efter ca. 45 min. Hæld skyen fra og kassér den. Steg kyllingen færdig de sidste 45 min.
Tag kyllingen ud, fjern citronbådene og del den i 8 stykker. Gem den sky der løber fra. Hold kyllingen varm.
Som tilbehør har jeg kogt grove ris og dampet den snittet broccoli på panden med en smule vand med salt i ca. 5 min - sovs til risene er skyen fra kyllingen. 
Velbekomme. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar